"Kun døde fisk flyder med strømmen."

De unge er forkælede

Det er en myte, at de unge i Danmark overtager en stor gæld fra deres forældre - De modtager tværtimod en formidabel formue, og mens de uddanner sig får de verdens højeste uddannelsesstøtte.

Af Frank Dahlgaard, cand. polit.

Det er på tide at få aflivet myten om, at de unge overtager en stor gæld, fordi de ældre generationer har gældsat Danmark til udlandet. Det er i det hele taget på tide at få aflivet myten om, at det er synd for de unge i dagens Danmark. Vel er det ej! Kendsgerningen er, at vores unge bliver forkælet ud over alle grænser, og nu er det ærlig talt på tide, at de selv bliver klar over det!

Først den sejlivede påstand om, at de unge generationer arver en stor gæld på grund af deres forældres overforbrug og underskudspolitik. Jo, det er da rigtigt, at Danmark har en gæld til udlandet. Den beløber sig i dag til ca. 125 milliarder kr. Dét svarer til ca. 10 procent af samtlige årlige indkomster i Danmark (bruttonationalproduktet, BNP). Men de unge glemmer, at de ikke bare overtager denne gæld, men også en meget stor formue, nemlig værdien af alle danske fabrikker, maskiner, veje, jernbaner, havne, flyvepladser, ejendomme, biler, skibe, computere, osv. Denne nationale formue har en værdi, som er mindst tyve gange så stor, som udlandsgælden. Så det er faktisk en god forretning at vedgå sig arv og gæld!

Dén netto-formue, de unge overtager, er enorm. Ingen generation får så meget forærende fra deres forældre, som ungdommen i dagens Danmark. Derfor bør de unge ikke klynke, men juble.

I øvrigt er udlandsgælden under hastig afvikling. De økonomiske vismænd forventer, at den danske udlandsgæld er helt tilbagebetalt i løbet af de næste kun 4-5 år. Det skyldes de meget store overskud, som Danmark i disse år præsterer på betalingsbalancen over for udlandet.

Om 4-5 år er gælden til udlandet altså helt væk og dermed også rentebyrden. Så forvandles udlandsgælden til tilgodehavender i udlandet. Hertil skal lægges den indenlandske nationalformue, som bare vokser og vokser. Dels som følge af stigende ejendomspriser, dels som følge af store investeringer i erhvervsliv og husholdninger. Det ser med andre ord særdeles lyst ud for dagens unge danske generationer.

Også den indenlandske offentlige gæld er på vej ned på grund af de årlige overskud på finanserne.
Der er nemlig styr på den økonomiske politik, og dansk økonomi har aldrig før været i så fin stand, som tilfældet er i dag. Det er da fint at overtage et sådant samfund.

Nu er det sandt at sige ikke alle unge, som klynker, men de, som gør, peger hyppigt på statens uddannelsesstøtte (SU), som de anser for helt utilstrækkelig. "SU kan dårligt nok dække vores husleje", piver mange unge i selvmedlidenhed. Kendsgerningen er imidlertid, at den danske uddannelsesstøtte er den højeste i hele verden. Studerende i andre lande ville være himmelhenrykte, hvis de fik staten til at dække deres huslejeudgifter. For en udeboende studerende er SU i dag på ca.. 4.500 kr. om måneden - også selv om ens forældre er millionærer. Efter skat vil der typisk være over 3.000 kr. tilbage, og det er vel at mærke ikke lån, men en gave fra staten.
Intet andet land i verden kommer blot i nærheden af denne flotte studiestøtte.

Hertil kommer, at stort set alle uddannelser er gratis i Danmark. Dét tager danske studerende som en selvfølge, men tag f.eks. og spørg norske studerende, hvordan vilkårene er i det olierige Norge. Hér er det almindeligt, at studerende betaler en ganske stor afgift pr. semester som bidrag til at dække udgifterne til undervisningen. SU i Norge består i øvrigt helt overvejende af lånemuligheder. Det er bestemt ikke ualmindeligt, at en ung nordmand efter endt universitetsstudium står med en studiegæld på 3-400.000 kr. Det er altså ikke tilrådelige for unge danskere at klage deres nød under ferieopholdet i Norge.

Kære unge, forkælede studerende: Spørg jeres forældre om vilkårene for uddannelsesstøtte for 25 -30 år siden. Og hold så op med at piv! I kan også spørge jeres bedsteforældre, hvordan de levede som unge. Så vil I garanteret være færdige med klynkeri og selvmedlidenhed.

Men er der ikke en forfærdelig bolignød i dagens Danmark, som især rammer de unge?
Jo, hvis man som studerende vil bo i centrum af København i egen lejlighed, kan det godt blive dyrt (dog ikke nær så dyrt som f.eks. i Oslo). Men måske er de unges forventninger til boligstandard og beliggenhed lige lovlig høje. Det er altså ingen menneskeret at få stillet en to- eller tre-værelses lejlighed til rådighed til 2.000 kr. om måneden i centrum af København eller Århus. Mindre skulle vel nok kunne gøre det.

Når man bevæger sig rundt i det københavnske eller århusianske natteliv får man ikke indtryk af dårlig økonomi hos de unge, tværtimod. Tilsvarende får man indtryk af en ungdom, som har det rigtigt godt, når man tager på skiferie i de franske alper. Hér møder man unge, danske studerende overalt i løjperne og på restauranterne.

Kære unge danskere: I stedet for at beklage jer over fiktive byrder, som vi forældre vælter over på jer unge, skulle I være glade for at bo i verdens bedste land, hvor mulighederne for at få arbejde efter endt uddannelse er gode, og hvor I overtager meget store værdier fra jeres forældre-generation.

Må vi be´ om lidt respekt og taknemmelighed!

^ ^