"Kun døde fisk flyder med strømmen."

Projekt Danmark er en stor succes

Skal Christiansborg blive et ligegyldigt hus på vej mod lufthavnen?

Af Frank Dahlgaard

Dansk demokrati og økonomi har udviklet sig til en tordnende succes: Danmark er i dag ét af verdens aller-rigeste lande målt ved gennemsnitsindkomsten (BNP pr. indbygger). Den danske befolkning har frihed, demokrati, social tryghed og gode muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Danmark er på mange områder blevet et foregangsland i Europa og i verden.

Denne udvikling kan vi først og fremmest takke os selv for. Takket være et velfungerende folkestyre har Danmark udviklet sig til et rigt, frit, fredeligt og demokratisk land, hvor befolkningen på de fleste afgørende områder har bedre muligheder end folk i andre lande. Med Bruxelles-bureaukraternes sprogbrug kan man sige, at "Projekt DK" har været en succes.

Derfor skal vi værne om "det danske projekt", om Danmark, om det danske folkestyre. Det gør vi selvfølgelig ikke ved at sige hallelu-Ja til alt, hvad der kommer fra Bruxelles. Det gør vi derimod ved at sætte hælene i og sige nej til forslag om fælles grænser, fælles statsborgerskab, fælles politimyndigheder, fælles pengevæsen, fælles lovgivning, fælles forfatning og fælles-alt-muligt.

De seneste 10-15 år har vi oplevet en udvikling, hvor EU-fællesskabet for alvor er begyndt at undergrave medlemslandenes demokratier. Og i demokratisk henseende har vi i Danmark nok mere at miste end borgerne i de fleste andre EU-lande. Meningsmålinger foretaget på foranledning af EU viser gang på gang, at danskerne er dét folk i EU-fællesskabet, som er mest tilfredse med deres nationale folkestyre. I udgangspunktet er danskerne altså ikke negative over for EU. Vi er blot mere positive over for vores eget land, end man typisk er i andre EU-lande. Derfor er det helt logisk, at vi er mere ængstelige og "fodslæbende" i forhold til unionsudviklingen, end man er i de andre EU-lande.

Det siger sig selv, at, at jo flere beslutninger, der overlades til Bruxelles, jo færre beslutninger kan træffes i vores eget folkestyre. Fortsætter udviklingen, bliver Christiansborg en ligegyldig bygning på vej mod lufthavnen. Er det virkelig dét, vi vil?

Skal Danmark virkelig med tiden styres fra et andet lands hovedstad (Bruxelles)? Er dét virkelig en uundgåelig udvikling, sådan som det hævdes? Er national-staternes tid virkelig ved at rinde ud?
Skal man tro unions-politikerne og bureaukraterne i Bruxelles er svaret ja.

Mit svar er nej. Efter min opfattelse er det de borgerlige partiers - og især Det Konservative Folkepartis - historiske opgave at stå vagt om Danmark, om grundloven og om det danske folkestyre. Men det gør man ikke. Man siger ja og amen til alt hvad der kommer fra Bruxelles.
Det er et historisk svigt.

^ ^