"Kun døde fisk flyder med strømmen." |
Dansk økonomi:
Af Frank Dahlgaard journalist, cand. polit.
Danmark har i al ubemærkethed passeret 20-årsdagen for et økonomisk mareridt. Alle læsere over 40 år vil huske efteråret 1982, da dansk økonomi var ved at blive kvalt under et hastigt voksende bjerg af dagpenge- og renteudgifter.
Det var dengang konkurser, betalingsstandsninger, tvangsauktioner og devalueringer skyllede hen over landet. Renten steg op over 21 procent, mens erhvervslivets indtjening var presset i bund. Investeringerne var stort set ophørt, for kun idealister og idioter investerede i aktiv produktion, når man risikofrit kunne få et højere afkast ved at placere sine penge passivt i banken.
Arbejdsløsheden lå på 10 pct. med stigende tendens. Priserne galopperede i vejret med 10 procent om året og udhulede realløn og opsparing. Kronen blev jævnligt nedskrevet over for D-marken. Underskuddet på betalingsbalancen over for udlandet var kronisk og voldsomt stort. Gælden til udlandet steg for 20. år i træk, og pressen skrev om "den økonomiske afgrund". Nationalbanken talte seriøst om risikoen for at blive sat under administration af vore udenlandske kreditorer. Hertil kom, at underskuddet på de interne statsfinanser voksede ude af kontrol, så man også begyndte at drøfte risikoen for en statsbankerot. Den daværende formand for Folketingets finansudvalg sagde offentligt, at man måtte overveje, om staten fortsat kunne betale renter på sine lån. En udtalelse, som øjeblikkeligt gjorde det umuligt for den danske stat at låne mere i Tyskland og Schweiz. Danmark var ved at lide rentedøden, og den norske avis Aftenposten skrev i en lederartikel, at "Danmark kører ad helvede til på 1. klasse".
Den første del af denne påstand var i hvert fald rigtig.
Statsminister Anker Jørgensen gav simpelt hen op over for alle disse problemer og trådte tilbage med sin regering i september 1982. Poul Schlüter og Henning Christophersen tog over med den første "firkløver-regering", og den økonomiske genopretning begyndte. Man startede med at stoppe devalueringspolitikken og afskaffe den automatiske pristalsregulering af lønningerne, den såkaldte dyrtidsordning. Næste skridt var indførelse af en formueafgift på pensionsopsparing, der senere blev til realrenteafgiften.
Hvorfor dette nostalgiske tilbageblik?
Fordi vi skal lære af historien. Fordi vi bør gøre os klart, at der er mindre end 20 år mellem det økonomiske helvede, vi dengang stod i, og det økonomiske paradis, Danmark i dag befinder sig i.
Ja, De læste korrekt: Danmark er i dag et økonomisk paradis. Spørg bare svenskerne, som har en svag valuta og gennemsnitsindkomster, der ligger under de danske. Eller spørg tyskerne, som har en arbejdsløshed på det dobbelt af vores og en økonomisk vækst, som er gået helt i stå.
Det er en kendsgerning, at dansk økonomi og beskæftigelse aldrig nogensinde har været i en bedre tilstand end tilfældet er nu. Renten er siden begyndelse af 80erne faldet fra 21 til under 5 procent. Inflationen er faldet fra 10 til 2 procent. Arbejdsløsheden er faldet fra 10 til under 5 procent. Underskuddet på betalingsbalancen er vendt til et stort overskud, og gælden til udlandet er de sidste ti år nedbragt fra 40 til 10-15 pct. af BNP. Også på de interne statsfinanser er underskud og gældsætning vendt til solide overskud og gældsafvikling. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne er særdeles stærk, det samme er den danske krone, og Nationalbankens valutareserver slår alle højderekorder. De udenlandske investeringer i Danmark er betydelige, og det samme er vores egne investeringer.
København, som i 1982 var en nedslidt by, hvor udviklingen var gået i stå, er i dag en storby i rivende udvikling. Lufthavnen er udbygget og forsynet med motorvej og S-tog helt ud til indtjekningsskrankerne. Der er bygget en Øresundsbro til Sverige, Metro, Ørestadsbyggeri skrider fremad, nye hoteller skyder op, vi har fået et nyt Kongeligt Bibliotek og andre bygninger langs havnefronten, osv.
At være ung i Danmark i dag er at have muligheder, mange muligheder. Det så anderledes sort ud for de unge i begyndelsen af 80erne. Dagens unge tager det for en given og naturlig ting, at der er høj velstand, gode jobmuligheder, lav inflation og en stabil kronekurs. Men det er ikke nogen selvfølge.