"Kun døde fisk flyder med strømmen."

Nu indgår håndvask i nationalproduktet

Skolen har overtaget mange opgaver, som forældrene tidligere tog sig af. Derved indgår opdragelse og håndvask i nationalproduktet, hvilket registreres som økonomisk vækst, men er det ikke misvækst?

Af cand. polit. Frank Dahlgaard

I de gode gamle dage lærte børn at læse, skrive og regne i skolen. Det er såmænd kun godt 30 år siden. Herudover fik eleverne kundskaber i de kulturbærende fag: Historie, geografi, kristendom og dansk litteratur. Hver dag havde alle skoler morgensang, og eleverne fik derved indpodet de danske sange og salmer. De kunne melodierne, og de genkendte teksterne. Derfor kunne de synge med ved deres bedstefars begravelse, deres tantes bryllup, deres fætters konfirmation og deres kusines dåb.

Sådan er det ikke mere. I dag råder den kulturelle analfabetisme. Alle præster kan i dag berette om unge, som møder totalt uvidende op til konfirmationsforberedelse. De aner ikke, hvad der står i Biblen, og de har nul kendskab til melodierne eller indholdet i de danske salmer. De har heller ikke tidligere tiders opdragelse og respekt for præster og lærere, hvilket selvsagt gør undervisning vanskelig. Ej heller er de indstillet på at arbejde med lektier derhjemme.

De internationale undersøgelser er efterhånden velkendte: Danske skolebørn er dårlige til at læse,
skrive og regne sammenlignet med børnene i vore nabolande. Hertil kommer, at en helt ny international undersøgelse dokumenterer dét, de fleste herhjemme nok har vidst hele tiden: Danmark er ét af de lande, hvor skolebørn lider mest under mangel på disciplin.

Skoletimerne går med larm og ballade. Hver tredje danske skoleelev oplever støj og uro i hver eneste time. Næsten halvdelen af vore skolebørn finder, at deres skole er et sted, hvor de typisk keder sig…

Hvad laver de da i skolen?

Svaret er, at de lærer at vaske hænder! Det er ikke engang løgn: I Lyngby-Taarbæk kommunes skolevæsen har man iværksat et "håndvask-projekt". Det har været en klar succes, sagde en talsmand forleden i radioavisen og oplyste, at antallet af mellemørebetændelser og sygedage er faldet på kommunens skoler.

Flot, lille Mette og Søren, at I har lært at vaske jeres hænder ordentligt! Men skulle I ikke have lært dét derhjemme hos far og mor? Dét gjorde man i de gode gamle dage, hvor opdragelsen var overladt til forældrene og til hjemmet. Men det var jo også dengang, der var nogen hjemme.

Selvfølgelig er der ikke noget galt i at lære at vaske hænder - tværtimod er det godt. Problemet er blot, at når man bruger skoletimerne på den slags, bliver der mindre tid og kræfter til de egentlige skolefag. Det burde bøjes i neon foran alle rådhuse i Danmark samt foran Christiansborg: Skolen kan ikke løse alle problemer!

Hver eneste gang, et nyt problem omkring børn og unge dukker op i medierne, er politikernes standardsvar: Dét må skolen tage sig af.

Skolen er derved blevet en slags skraldespand for samfundets (læs forældrenes og vælgernes) dårlige samvittighed. Skolen skal lære børnene at børste tænd, vaske hænder, sidde stille, opføre sig pænt, færdes i trafikken, undgå narko, omgås alkohol med måde, tage sig af børnenes problemer ved forældrenes skilsmisse, osv.

Børneopdragelsen er gennem de sidste 30 år gradvis skubbet over på skolen. Pædagogerne i børnehaverne og lærerne i skolerne er derved gjort til en slags reserveforældre (med indskrænkede beføjelser). For de sidstnævntes vedkommende skal de i dag både opdrage og undervise. Uden at de af dén grund har fået mere i løn. Dobbelt arbejde til enkelt løn. Tænk, at lærerne og deres fagforening, Danmarks Lærerforening, er hoppet på med denne vogn.

Nu er oprøret omsider kommet: Lærerne ville ikke mere finde sig i at skulle gøre forældrenes arbejde. For det er naturligvis forældrenes ansvar og opgave at opdrage deres egne børn. Ved dette skoleårs begyndelse modtog rigtig mange forældre til skolebørn et brev fra skolen med oplysning om, hvad lærerne forventer af dem. De forventer bl.a., at eleverne møder til tiden, er udhvilede, har fået morgenmand, har madpakke med til frokost, har de rigtige skolebøger med i tasken og har lavet lektier. Man forventer også, at eleverne hjemmefra er opdraget til at tale ordentligt til skolekammerater og lærere, og at de i det hele taget opfører sig ordentligt.

Bravo! Omsider kom oprøret fra lærerne. Kun forældre med dårlig samvittighed kan få sig selv til at mukke over sådan et brev. Det viser sig da også, at langt de fleste forældre ønsker mere disciplin i skolerne. Det er selvfølgelig ikke et ønske om at genindføre "den sorte skole", men et ønske om at få ro i timerne, så det bliver muligt for Søren og Mette at lære at læse, skrive og regne.

Det viser sig, at det især er forældre med ingen eller kort uddannelse, som ønsker mere ro og disciplin for deres børn i skolen. Ikke mærkeligt, for deter selvsagt især de børn, som ikke har mulighed for særlig meget hjælp hjemmefra, der har behov for ro til at koncentrere sig i skolen.
Den disciplinløse skole er nemlig asocial. De internationale undersøgelser viser, at der er større forskel på dygtige og dårlige elever i Danmark end i andre lande.

Skolen skal ikke først og fremmest opdrage, men undervise. Dét kræver, at forældrene overtager opdragelsen af børnene igen.Undervisning af uopdragne og omsorgssvigtede børn er en umulighed.
Det er grotesk, at børns håndvask skal indgå i bruttonationalproduktet, hvad det jo i realiteten gør, når lærere bruger arbejdstid på håndvask-projekter og tilsvarende opdragelsesaktiviteter.
Disse ting hører rettelig hjemme i hjemmet og uden for nationalproduktets rækkevidde.

Gennem de sidste 30 år er antallet af skoletimer faldet samtidig med at skolerne har påtaget sig en stigende del af opdragelsen. Det siger sig selv, at der så ikke bliver plads til, og mulighed for, lige så megen undervisning og indlæring som i tidligere. Dette giver sig imidlertid ikke udslag i et faldende nationalprodukt, for skolernes bidrag til nationalproduktet måles alene ved lærernes løn.

Statistikken viser derfor økonomisk vækst, selv om den rigtige betegnelse er misvækst.
Men nu synes der omsider at være håb forude.

^ ^