"Kun døde fisk flyder med strømmen."

Klumme til Industriens Dagblad:

Kortsynede erhvervsfolk og visionære politikere

Politikerne er langt bedre end deres rygte. De politiske ledere arbejder efter langsigtede strategier, mens erhvervslivet er præget af den kortsynede og primitive kvartalskapitalisme.

Af Frank Dahlgaard, journalist, cand. polit.

"Politikerne er dumme, de rager til sig, og de har kun en tidshorisont frem til næste valg".

Det er en typisk bemærkning ved kaffebordene i de små hjem, men sandelig også i erhvervslivets direktionslokaler.

Lyt til et godt råd: Kom nu ikke for godt i gang ude på direktionsgangene i dansk industri med kritikken af politikerne. Hvordan klarer I det egentlig selv? Er I kloge, nøjsomme og visionære? Og hvordan er det for resten med jeres tidshorisont? Ser I 10-20 år frem i tiden? - eller blot de 3-4 år frem, som I siger politikerne gør? Nej vel. Tankerne i erhvervslivet strækker sig vel typisk ikke meget længere frem end til det næste årsregnskab. Ofte kun til det næste kvartalsregnskab.

I rådsgivnings- og konsulentbureauerne taler man i dag om erhvervslivets "rå kvartalskapitalisme". Det er kravet om kortsigtede økonomiske resultater og hurtige kursstigninger, der er i front.

Så når I håner politikerne for at have en tidshorisont på nogle få år, hvorfor har I så selv kun en tidshorisont på nogle få måneder? Jeg spørger bare.

Lad være med at klynke eller bortforklare jeres kortsyn med aktionærernes krav om hurtige resultater og kursstigninger. Politikerne er jo underlagt samme type krav fra vælgerne: Kravet om hurtige forbedringer på alle mulige områder - uden at skatterne vokser. Den visionære erhvervsleder må jo - lige som de politiske ledere - gå ud og forklare offentligheden, at der er brug for at handle ud fra en langsigtet strategi. Det er jo også dét, som giver troværdighed og en pæn aktiekurs.

Når dansk økonomi i dag hører til blandt de stærkeste i Europa og dansk konkurrenceevne befinder sig helt fremme i førerfeltet på verdensplan, skyldes det først og fremmest politikerne. Dem, som mange af I direktører tankeløst og frækt kalder for "den politiske børnehave på Christiansborg". "Christiansborg-børnehaven" har tydeligvis gjort det bedre end "de politiske børnehaver" i de fleste andre demokratiske lande. Stop den nedladende snak om det danske folkestyre! Demokratiet fungerer glimrende trods syv forskellige partier i Folketinget. Syv partier, som på mange områder trækker i forskellige retninger. Tænk hvis I på samme måde var underkastet demokratiets vilkår ude i virksomhederne!

Når Danmark i dag er et velstående og gældfrit overskudssamfund med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, er det resultatet af langsigtede politiske beslutninger på Christiansborg. Det gælder f.eks. skattereformen, der trådte i kraft i 1987, og som begrænsede skattefordelen ved gæld og renteudgifter. Og det gælder afskaffelsen af den automatiske dyrtidsregulering af lønningerne, som skete tilbage i 1982. Når disse beslutninger i 80erne førte til masser af tvangsauktioner og konkurser, var det først og fremmest et resultat af bankernes og kreditforeningernes kynisk vildledende rådgivning af deres kunder - ud fra et yderst kortsigtet ønske om profit. Det var en kortsynethed, som få år senere var tæt på at få store banker og kreditforeninger til selv at krakke.

I øjeblikket er politikerne i gang med en stor velfærdsreform, som skal gøre det muligt for Danmark at tackle både den voksende forsørgerbyrde som følge af de flere ældre, og globaliseringen med stigende konkurrence fra lavtlønslande og skattesænkende konkurrence mellem rige lande.

Jo, men er politikerne ikke for sent ude med at afskaffe - eller begrænse - efterlønsordningen?

Jo, det kan man med rette hævde, men hvad gør I selv ude i virksomhederne? Holder I på de ældre og erfarne medarbejdere? Eller bliver de bare rationaliseret væk ved den først givne lejlighed? Med henvisning til, at de bare kan gå på efterløn.

Ja, sådan er det desværre ofte og stadigvæk.

Så kære direktører ude i erhvervslivet: Respekt for politikerne! Kast ikke med sten, når I selv bor i huse af glas.

^ ^