Mit valgsprog: Kun døde fisk flyder med strømmen. |
Af Frank Dahlgaard, cand. polit. og fhv. MFer
Tror politikerne virkelig, at vælgerne falder for deres valgløfter og valgflæsk?
Som tidligere aktiv politiker kender jeg svaret: Nej, det tror de ikke. Det ved de!
Vist er der blandt en intellektuel elite en betydelig politikerlede over de mange løfter om penge fra staten til dit og dat. Men tro mig: Vælgerleden hos politikerne er større!
Der er ikke mange stemmer i at demonstrere ansvarlighed med statens penge i en valgkamp. Der er heller ikke mange stemmer i at sige sandheden. Derfor er valgkampen hverken præget af ansvarlighed eller realiteter. Tænk, hvis Anders Fogh Rasmussen gik ud i valgkampen og sagde, at det bliver nødvendigt at fjerne eller beskære efterlønnen. Eller hvis han sagde, at uddannelsesstøtten skal ændres, så den belønner de unge, der gør sig hurtigt færdig med deres uddannelse, og straffer dem, der hygger sig år efter år på ét af vore universiteter. Eller tænk, hvis han åbent og ærligt sagde, at ét af samfundets og folkeskolens hovedproblemer er, at unge forældre ikke længere gider opdrage deres børn ordentligt! Eller hvis man sagde, at et andet hovedproblem i folkeskolen er de mange slappe og uambitiøse lærere!
Så var det slut med VK-regeringen. Over and out.
Kun en uge inde i valgkampen i februar 2005 demonstrerede den nye konservative minister, Connie Hedegaard, problemer med at tilpasse sig realiteterne i det politiske liv. Nemlig at det kan betale sig at lefle for vælgerne. Misforstå mig ikke. Bliv endelig ved, Connie! Det er herligt forfriskende at høre din ansvarlige røst. Men du bliver banket på plads af dine kolleger! Og hvis du ikke tilpasser dig hylekoret af gyldne valgløfter, ryger du ud i kulden. For i en valgkamp gælder det ikke om at være ansvarlig eller om at sige sandheder. Det gælder om at kapre stemmer!
Det gælder om at sige dét, folk gerne vil høre. Derfor hører vi om de stakkels børnefamilier, som det er så synd for, fordi de hverken har råd eller tid til deres egne børn. Der er også nogen, som ikke har råd til en vinterferie i Alperne. Stakkels mennesker. Og vi hører om pensionisterne, som det også er synd for, fordi hjemmehjælpen ikke tørrer mere støv af - eller tager sig tid til at snakke med dem. Vi hører om unge studerende, der har det meget hårdt, fordi de ikke kan leve af statens uddannelsesstøtte (som er verdens højeste). Stakkels Danmark. Det er simpelt hen synd for os alle sammen! Derfor skal vi også alle sammen hjælpes af staten.
Politikere i et demokrati kan ikke tillade sig at være mere seriøse eller nuancerede, end vælgerne tillader. I hvert fald ikke i en valgkamp. Når politikerne kører løs med smarte slagord, gyldne løfter og fortielser af væsentlige realiteter, så er det selvfølgelig, fordi det giver pote på valgdagen. Og når politikerne bruger megen tid og penge på deres påklædning og udseende, er det typisk af samme grund.
Stop derfor venligst hetzen mod politikerne! Den danske befolkning har ikke bare de politikere, den fortjener. Den har nogle politikere, som er bedre end fortjent! Politikerne er både mere indsigtsfulde end vælgerne, og de er såmænd også typisk bedre som mennesker. Ja, jeg mener det!
Politikerne er klogere, mindre egoistiske og mere socialt forstående, end den befolkning, som har valgt dem. Sådan skulle det jo også gerne være, men sådan er det altså også!
Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har været med inde bag Christiansborgs tykke mure i syv år (1994-2001). Især partilederne er ved at brække sig over alt det valggas, som omstændighederne tvinger dem til at fyre af. De er dødtrætte af dette show, men de ved, at "the show must go on". Det kræver folket. Vælgerne sætter dagsordenen og opstiller vilkårene. Vil du vælges - eller genvælges - så spil med i "kræmmernes forestilling". Stryg folk med hårene og optræd som julemand (alle skal have, ingen skal betale).
Men er populismen og overbuds-løfterne ikke blevet værre de senere år? Jo, det er mit indtryk, og konklusionen er deprimerende: Vælgerne er blevet dummere eller mere egoistiske.
Eller begge dele.