"Kun døde fisk flyder med strømmen."

Kvinder klynker uden grund

Det er myte, at kvinder arbejder mere end mænd og at kvinder diskrimineres med en lavere løn - tværtimod er der ofte tale om positiv særbehandling af kvinder.

Af Frank Dahlgaard, journalist, cand. polit.

Nu kan det snart være nok! Nok med den evindelige kvinde-jammer over, hvor hårdt livet er, og nok med de mange uberettigede påstande om at blive "undertrykt" og diskrimineret af mændene.

I mere end 30 år har vi mænd høfligt hørt på, hvordan vi holder kvinderne ude af arbejdsmarkedet og væk fra de attraktive chefposter i samfundet. Aviser, radio og TV har i godt tre årtier bragt misvisende indslag om kvinder som en forfulgt og undertrykt gruppe, som det er umådeligt synd for.
Vist er det ej. Det er på tide, at der bliver sat en stopper for alt dette nonsens.

Påstanden om at kvinderne arbejder mere end mænd, når det lønnede udearbejde lægges sammen med det ulønnede arbejde i hjemmet - den påstand er falsk. Det er nu 15 år siden, Socialforskningsinstituttet med en omfattende undersøgelse påviste, at den danske gennemsnitsmand har mindre fritid end den danske gennemsnitskvinde, når såvel udejob som arbejde i hjemmet tages i betragtning. Kvindernes merarbejde i hjemmet bliver nemlig mere end opvejet af mændenes merarbejde på arbejdsmarkedet.

At kvindernes holde ude af arbejdsmarkedet er også beviseligt vås. Gennem de sidste 25 år er den danske arbejdsstyrke vokset med godt en halv million mand M/K - især K. For hver gang arbejdsstyrken siden 1975 er vokset med 100 personer, har de 85 nemlig været kvinder.

De mange titusindevis af nye jobs, som er vokset frem til kvinderne siden midten af 70erne er helt overvejende oprettet i den beskyttede offentlige sektor. Dér, hvor konkurrence længe har været en by i Rusland, og hvor produktivitet indtil for nylig var et skældsord. De barske arbejdsvilkår i landbruget, fiskeriet, byggeriet og industrien, hvor kapitalismen stiller krav om produktivitet og overskud, er stadig i overvejende grad overladt til mændene. Uden at vi klynker over dét.

At vi mænd skulle holde kvinderne væk fra samfundets chefposter og ren klynk. For at sige det ligeud: Hvis kvinderne vil have chefposter, kunne de f.eks. begynde at søge dem. Men det gør de sjældent. I den danske folkeskole er der i dag et solidt flertal af kvindelige lærere. Alligevel er der et stort flertal af mænd som rektorer og skoleinspektører. Ikke fordi mændene holder kvinderne væk fra disse jobs, men slet og ret fordi kvinderne ikke søger, når chefposterne opslås ledige.

Det samme gør sig gældende i finansverdenen, hvor man tigger og trygler de kvindelige ansatte om at søge mere ansvarsfulde poster. Som hovedregel forgæves.

På det seneste har vi fået gentaget den falske påstand om de underbetalte kvinder. Arbejdsministeriet og ligestillingsministeren indrykkede i februar sidste år en helsides annonce i de store danske dagblade. Det fremgik heraf, at der 25 år efter ligelønslovens ikrafttræden i 1976 fortsat er en reel lønforskel mellem mænd og kvinder på 12 procent. Med andre ord: Når der tages højde for forskellen på mænds og kvinders arbejdstid, uddannelse, jobtyper, m.m., blev der en uforklarlig forskel tilbage på den gennemsnitlige timeløn for mænd og kvinder på 12 procent. Dét er udtryk for, at kvinder bliver lønmæssigt diskrimineret på arbejdsmarkedet, fastslog ministrene hurtigt og skråsikkert. Og kvindesagskvinderne jublede af fryd over de slemme mænd.

Annoncens påstand byggede angiveligt på en undersøgelse omkring mænd og kvinders lønninger foretaget af Socialforskningsinstituttet for et par år siden. Lederen af denne undersøgelse (en kvindelig forsker) gjorde det siden over for offentligheden klart, at man ikke ud fra hendes undersøgelse kan konkludere, som det blev gjort i Arbejdsministeriets annonce. Alligevel er påstanden om en reel lønforskel på 12 procent mellem mænd og kvinder blevet gentaget kritikløst i medierne, senest for en måned siden.

Nej, der er helt sikkert ikke nogen reel lønforskel af betydning mellem mænd og kvinder i dagens Danmark for den samme type job. De meget få retssager gennem de sidste 25 år rejst med baggrund i loven om ligeløn tyder da heller ikke på, at der er nogen reel lønforskel mellem kvinder og mænd. Og af de få retssager, som er blevet rejst af kvindelige lønmodtagere med henvisning til loven om ligeløn, har arbejdsgiveren vundet langt de fleste. Domstolene har med andre ord afvist, at der har været tale om kønsmæssig løndiskrimination.

Nej, er der nogen, som får positiv særbehandling i Danmark, så er det kvinderne. Ligestilling er en by i Tyrkiet, når det gælder fædrelandets forsvar. Værnepligten påhviler alene mandskønnet. Det er slet og ret en særskat på mænd, uden at vi klynker over dét.

De højtråbende kvindesagskvinder ønsker typisk ikke ligestilling. De ønsker positiv særbehandling.
Og masser af kvinder i dagens Danmark har opretholdt de gamle forventninger til måde ægtemænd og mænd generelt: Hvis de ikke gør karriere og tjener en høj løn, stemples de som fiaskoer.
Det siger sig selv, at mange mænd bukker under for dette forventningspres. Kvinderne derimod er behageligt fri for præstationsræset i arbejdslivet. Dét er formentlig en væsentlig forklaring på, at mænds middellevetid kun er på 73 år, mens kvindernes er på 79 år.

Trods kvindernes væsentligt længere levetid, får de imidlertid den samme årlige folkepension, som mændene gør. Men de får altså denne pension seks år mere end mændene. Er det ligestilling? Nej, det er positiv særbehandling af kvinderne.

Realiteten er, at mændene betaler hovedparten af skatterne i Danmark, mens det er kvinderne, som modtager hovedparten af overførselsindkomsterne fra de offentlige kasser, herunder pensionerne.
Det piver vi mænd ikke over. Vi er nemlig mandfolk!

^ ^