 |
| "Kun døde fisk flyder med strømmen." |
Danmark vinder på Muhammedkrisen
Af journalist, cand. polit. Frank Dahlgaard
En gang i mellem er ufred og konfrontation bedre end fred og fortielse. Muhammed-krisen er et eksempel på en nyttig konfrontation, som har ført mange gode ting med sig. Jeg siger hurra for den ”krise”, som har fået megen råddenskab blandt muslimske fundamentalister frem i lyset. På det nuværende stade af ”krisen” kan vi glæde os over følgende forhold:
For det første er det blevet testet, hvor robust dansk økonomi er i dag. 57 muslimske landes boykot af danske varer har ikke kunnet ryste dansk økonomi. Danmarks Statistik har oplyst, at vores samlede eksport til de muslimske lande i 2005 udgjorde 14,8 mia. kr. svarende til knap 3 pct. af den samlede danske vareeksport. Selv om hele denne eksport falder bort, ville Danmark fortsat have et solidt overskud på betalingsbalancen. I 2005 var overskuddet på 44 mia. kr.
Det ser faktisk mere ud til at nogle af de muslimske lande har fået økonomiske problemer i kølvandet på Muhammed-krisen. Således er turiststrømmen til Ægypten taget mærkbart af. Det er ikke bare danskere og nordmænd, som føler sig uvelkomne og truede ved en rejse til Ægypten, men også franskmænd og mange andre europæere. Så pludselig har ægypterne fået travlt med at forsikre os om, at vi sandelig er velkomne turister i Ægypten. De lyder næsten som folk fra Arla Foods!
Hverken når det gælder varer, valuta eller kapital har Muhammed-krisen kunnet rokke ved dansk økonomi. Den danske kronekurs har været helt upåvirket af balladen, og de danske aktiekurser har nået rekordniveau kort tid efter den såkaldte ”Muhammed-krise”. Arbejdsløsheden er rekordlav og fortsat faldende i Danmark. Lad ikke Arla Foods klynkeri fordreje virkeligheden.
For det andet har vi fået testet kvaliteten af vores internationale alliancer. Da højtråbende islamister brændte danske ambassader, flag og konsulater ned flere steder i den muslimske verden, fik vi opbakning fra EU fra NATO og fra FN. Andet havde også været en skandale, men ja, da Danmark virkelig havde brug for international støtte, så fik vi den også. EU understregede, at en handelsboykot mod Danmark er et EU-anliggende.
For det tredje vil Danmark givetvis havde stor økonomisk fordel af ”krisen”. Simpelt hen fordi der nu er udsigt til, at mange muslimer, som ønsker sig til det rige Vesteuropa, nu vælger et andet land end Danmark. Vores land er jo ude i den muslimske verden blevet udråbt som racistisk og fremmedfjendsk. Så de vælger nok Sverige i stedet for. Det kan Göran Perrson så glæde sig over!
For det fjerde har ”krisen” medført, at de mange fredelige og demokratisk sindede mennesker, som findes blandt muslimerne her i Danmark, er begyndt at organisere sig. Foreningen Demokratiske Muslimer har således set dagens lys, og der er nok det mest positive, som ”krisen” har ført med sig. Nu er det nemlig slut med, at islamiske imamer og muftier kan føre sig frem, som om de repræsenterer alle de mere end 200.000 muslimer her i Danmark. De repræsenterer heldigvis kun et lille mindretal, og denne afsløring har gjort dem rasende. Nu er det repræsentanter for Demokratiske Muslimer, som regeringen holder møder med, ikke med fastelavnsfigurerne fra middelalderen. Det står nu klart for alle, at det ikke er ”dem mod os” – muslimerne mod danskerne – men demokraterne mod de formørkede fundamentalister.
”Krisen” har ført til en særdeles nyttig debat om demokrati, ytringsfrihed og religion. Om demokratiske principper contra økonomiske hensyn. Og i kraft af styrken af dansk økonomi, som vi kun kan takke os selv for, kan vi i dag uden særlige omkostninger føre denne debat og sige vores mening frit. Tænk, hvis denne Muhammed-krise havde fundet sted i 1973. Dengang havde Danmark store underskud i samhandelen med udlandet og vores energiforsyning var for 90 procents vedkommende afhængig af olie fra Mellemøsten …
I dag er vi mere end selvforsynende med olie og gas, og hele naturgasnettet er for længst på plads i Danmark, sådan at vores egen naturgas fra Nordsøen kan forsyne os med varme og energi. Heldigvis er vi så økonomisk stærke, at vi kan holde hovedet højt og uden omkostninger fastholde ytringsfrihed og demokrati.