 |
| Selvom man er løsgænger i Folketinget, kan man godt nå politiske resultater. |
Politiske initiativer og resultater:
Status efter to år som Folketingets Frie Fugl
(Frank Dahlgaard var løsgænger i Folketinget fra juni 1999 til august 2001)
I de godt to år, jeg var løsgænger i Folketinget, fremsatte jeg bl.a. følgende forslag, der var med til at præge samfundsdebatten. Nogle af initiativerne førte faktisk til konkrete resultater:
Forslag til folketingsbeslutning om:
- en anstændig behandling af beboere på plejehjem (B 76 fremsat 25. jan. 2000)
Forslaget, der tilsigtede at stoppe omsorgssvigt på plejehjemmene, fik de store partier til at vågne op og tage initiativer til gavn for plejehjemsbeboere (uanmeldt tilsyn på plejehjemmene).
- forbud mod at sende porno på ukodede betalingsfri TV-kanaler (B 129, fremsat 28. marts 2000)
Forslaget blev blandt andet afvist af Venstre og Konservative - også da det blev genfremsat 5/12 2000. Der kan desværre stadig ses hård porno på Kanal København - også af børn. Det er en skandale.
- at forlænge barselsorloven til 12 måneder (B 117 fremsat 20. feb. 2001)
Forslaget blev først afvist af Venstre, Konservative og regeringspartierne (S og R), som dog hurtigt skiftede mening og blev ivrige fortalere for en længere barselsorlov. Jeg fremsatte forslaget efter at have læst en debatbog skrevet af Anders Fogh Rasmussen, hvori han omkring børnefamilierne siger at "man kan da i det mindste starte med at forlænge barselsorloven til ét år". En så konkret udmelding var det jo svært at løbe fra, og det endte da også med, at barselsorloven blev forlænget fra 6 til 12 måneder - trods arbejdsgivernes klynkeri og protester.
- privatisering af forældreopgaverne (B 84, fremsat 1. feb. 2000)
Forslag i ti punkter med omfattende bemærkninger knyttet til. Forslaget sigter på at tilbageføre opdragelsen af børn og unge fra pædagoger og institutioner til forældre og hjem.
Forslaget rejste en tilsigtet debat både i Folketinget og ude i kommunerne. Forslaget blev afvist ved 1. behandlingen fra næsten alle sider, men det er tydeligt, at flere af forslagene siden har inspireret Anders Fogh Rasmussens VK-regering.
- en fair behandling af Østrig (B 90, fremsat 8. feb. 2000)
(forslaget opfordrede regeringen til at ophæve de diplomatiske sanktioner mod Østrig, blot fordi et parlamentsvalg resulterede i, at et højreorienteret parti kom med i den østrigske regering. Det er oprigtig talt en god idé at respektere demokratiet).
- om en revaluering af kronen (B 120, fremsat 16. marts 2000).
Et provokatorisk forslag med følgende ordlyd: "Folketinget opfordrer regeringen til at opskrive den danske krone med 3 procent over for EU's fælles valuta euroen for at modvirke, at den faldende eurokurs trækker den danske krone yderligere nedad med stigende inflation og udlandsgæld til følge".
Forslaget tog sigte på at åbne politikeres og journalisters øjne for den kendsgerning, at kronen aldeles ikke ligger fast, når den bevæger sig i takt med en stærkt bevægelig euro. I forhold til f.eks. dollar, pund samt svenske og norske kroner betyder "fastkurspolitikken" store kursudsving.
- at holde fast i kronen (B 159, fremsat 12. maj 2000)
(i forslagets meget omfattende bemærkninger opregnes i 29 punkter samtlige argumenter for at holde fast i kronen og derfor stemme nej til euroen. Forslaget var et modtræk til regeringens lovforslag L 288 om at afskaffe kronen til fordel for euroen. Mit forslag, B 159, blev i Folketinget støttet af SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti, Frihed 2000 og naturligvis af mig selv, men det blev selvsagt stemt ned af et flertal bestående af S, V, K, CD og RV.
Ved folkeafstemningen den 28. september 2000 var det dog mit forslag, som sejrede.
Det lykkedes mig med støtte fra euro-modstanderpartierne at få Folketinget til at optrykke et betydeligt ekstraoplag af B 159, som ved folks henvendelse til Folketingets EU-information så blev sendt ud sammen med regeringens forslag, L 288.
- øjeblikkelig afsoning for alle voldsmænd (B 121, fremsat 20. feb. 2001)
(Retsfølelsen og hensynet til ofrene kræver, at grove voldsforbrydere afsoner deres straf straks)
- at bringe rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne til ophør (27/3 2001)
Et provokerende forslag om fra dansk side at bringe rigsfællesskabet til ophør. Forslaget vakte betydelig opsigt på Færøerne, og jeg blev interviewet af de færøske medier. Forslaget blev selvsagt afvist af Folketinget, hvor ikke desto mindre næsten alle medlemmer var grundigt trætte af de færøske klager over "de danske koloniherrer". Realiteten var - og er - at hvis et flertal på Færøerne ønsker fuld selvstændighed og løsrivelse fra Danmark, så bliver dette ønske opfyldt straks. Og så slipper Danmark for en betydelig udgift.
- optimal udnyttelse af Øresundsbroen (B 109, fremsat 29. feb. 2000)
forslaget ville gøre det billigere at køre over broen, men det blev afvist. Det er almindelig visdom i den økonomiske teori, at den optimale pris svarer til marginalomkostningerne ved at producere en vare eller tjenesteydelse. Marginalomkostningen ved at køre over en bro er tæt på nul kr. Derfor får man en optimal udnyttelse af broen ved at gøre den helt gratis at køre på, sådan som det da også gælder for de fleste broer i Danmark.
- en ny opbygning af Nordisk Råd
Notat til medlemmer af Nordisk Råd med et forslag, som kan give det hensygnende nordiske samarbejde nyt liv. Forslagene blev desværre ikke fulgt i særlig stor udstrækning.
Jeg tog bl.a. initiativ til følgende forespørgselsdebatter i Folketinget:
Forespørgsel
- om bedre undervisningsbetingelser i folkeskolen.
- om misforholdet på skoleområdet mellem de store udgifter og middelmådige
resultater.
- om styrkelse af de kulturbærende skolefag (historie, geografi, dansk og kristendom).
- om præcisering af grænserne for ministres brug af embedsmænd (16 jan. 2001)
- om stop for billedpornografiens udbredelse.
- om et dansk opgør efter den kolde krig.
De mest konkrete resultater af mit arbejde som løsgænger i Folketinget var:
- forslaget om længere barselsorlov (fremsat 20/2 2001), som også de store partier hurtigt tilsluttede sig. Resultat: Barselsorloven blev forlænget til 12 måneder!
- forespørgslen om at stoppe ministres misbrug af statens embedsmænd, hvor regeringen den 16/1 2001 blev stemt ned og pålagt at præcisere grænserne for brug af embedsmændene. (Det er den eneste gang, det er lykkedes en løsgænger i Folketinget at samle flertal for sit forslag, og få regeringen bragt i mindretal).
- Kampen for at holde fast i den danske krone. Med foreningen "Nationernes Europa - EF-tilhængere imod mere union" i ryggen lykkedes det at få rådighed over det største kampagne-budget på nej-siden. Derved blev det muligt at bringe store annoncer i samtlige danske aviser de sidste fire dage før folkeafstemningen. Dét gjorde givetvis en forskel. Måske endda den afgørende forskel.
Selv som løsgænger er det altså muligt at opnå resultater